De bedste kameratelefoner søgning
Brug for en god kameratelefon? Her finder du en oversigt over de bedst testede kameratelefoner lige nu. Hver og en af dem har et meget godt kamera ombord. Hvis fotografering er vigtigt for dig, så er dette udgangspunktet for din søgning. Læs mere her
Der er ikke fundet nogen produkter, der matcher din søgning. Du kan stadig søge efter utilgængelige eller udgåede produkter.
Tip: Vælg først de egenskaber, der er vigtigst for dig, for at opnå et bedre søgeresultat.
Næsten alle smartphones har i dag et og ofte flere kameraer. Producenterne forsøger at lokke dig med megapixel, høje ISO-værdier og flere sensorer. Lad dig ikke forføre af det. Der findes virksomheder, som tester kameratelefoner i detaljer så objektivt som muligt. DxOMark er et af dem. Telefoner med en score på mindst 105 kan findes her.
DxOMark
Ovenstående liste er baseret på resultaterne fra DxOMark Image Labs fra Frankrig. De har testet kamerasensorer siden 2008. De tildeler en score baseret på farvedybde, dynamisk område og ydeevne i svagt lys. Siden 2012 har DxOMark også testet mobiltelefoner, og fra 2019 vil selvbilledkameraet også blive bedømt.
DxOMarks målemetode er ikke ukontroversiel. Vurderingen af fotokvalitet er til dels subjektiv. Nogle ting som farveægthed og støj er lette at måle, andre ikke. I sidste ende kan én person lide et bestemt billede bedre end en anden. DxOMark bliver også betalt af telefonproducenter for at teste deres produkter. Det påvirker objektiviteten. Generelt er DxOMark-scoren mere en retningslinje end en hård statistik. Af alle de andre tilgængelige alternativer er DxOMark-scoren en af de bedre.
I september 2019 udvidede DxOMark sin score til også at omfatte vidvinkelobjektiv og nattilstand i den endelige vurdering. Som et resultat ændrede nogle telefoner deres score. Det er ikke første gang, at DxOMark har ændret sin testplan. Den blev også ændret i 2017, da man begyndte at vurdere bokeh (portrættilstand), zoomkvalitet og ydeevne i svagt lys.
Historie om kameratelefonen
Trenden med kameratelefoner kommer fra Japan. Der er tvivl om, hvem der egentlig udgav den første kameratelefon, men æren tilfalder sandsynligvis Sharp. Der er ingen tvivl om, hvem der sendte det første foto med en telefon. Det var franskmanden Philippe Kahn. Han sendte et billede af sin nyfødte datter til familie og venner den 11. juni 1997. Han brugte et digitalkamera, som han havde koblet til sin bærbare computer og mobiltelefon, og han havde skrevet sin egen software til det. Der viste sig at være et enormt behov for mobile kameraer med delvis funktionalitet. I 2003 blev der solgt flere kameratelefoner end enkelte digitalkameraer. To år senere ville Nokia blive verdens største kameraproducent.
Megapixelkapløbet
Efter at næsten alle telefonproducenter havde en kameratelefon i deres sortiment, begyndte det berømte megapixelkapløb. Det blev antydet, at flere megapixel ville give et bedre billede. Det lykkedes os at putte sensorer med flere og flere megapixel i en tynd telefon med Nokia som det absolutte højdepunkt i 2012 med introduktionen af 808 PureView. Den havde et kamera på 41 megapixel.
Selvom modellen synes at være blevet et symbol på det absurde i megapixelkapløbet, stod PureView for en helt anden filosofi. Nemlig at anvende en større sensor, der fanger mere lys og oversampling. Informationen fra flere pixels bruges til at skabe en superpixel. Teknikker, som andre producenter først ville tage til sig flere år senere.
ISO, lukkertid og blænde
Alle, der har studeret fotografering, er stødt på begreber som ISO, lukkertid og blænde. De mest inkarnerede fotografer foretrækker at gøre disse ting selv, selv om den automatiske tilstand er blevet bedre og bedre i de senere år og derfor enormt populær. Det er især Apple, der med iPhone har gjort automatikken til en kunst. I årevis var der ikke engang mulighed for at justere indstillingerne manuelt.
ISO værdi
De, der ønsker at have fuld kontrol over deres billeder, skal kende tre ting: ISO-værdien, lukkertiden og blænden. Det er fotografernes hellige treenighed; eksponeringstrekanten. Når man ved noget om disse tre ting, forstår man, hvorfor billederne ser ud, som de gør. ISO-værdien refererer til sensorens filmfølsomhed. Jo højere dette tal er, jo mere lysfølsomt er det. En høj ISO-værdi har sin pris; den ledsages af støj, og billederne bliver mere grynede. Lad dig derfor ikke friste af ekstremt høje maksimale ISO-værdier, når du køber et kamera. De fleste kameratelefoner giver dig mulighed for selv at indstille ISO-værdien i manuel tilstand.
Lukkertid
Lukkertiden eller eksponeringstiden er den tid, sensoren udsættes for lys. Foran sensoren er der en lukker, der åbner kortvarigt og derefter lukker igen. Hvis det sker hurtigt, modtager sensoren mindre lys, end hvis du vælger en langsom lukkertid. Normalt taler vi om brøkdele af et sekund. Korte lukkertider er ideelle til motiver, der bevæger sig hurtigt, f.eks. sportsfotografering. Med lange lukkertider, på mange sekunder eller endda minutter, fanger du stjernehimlen. Brug et stativ, for der må absolut ikke være nogen bevægelse. Især ved at lege med lukkertiden kan du få kreative billeder, f.eks. af lysstriber fra trafikken eller vand i bevægelse fra en rindende bæk.
Blindeåbning
Det tredje punkt er blænden, også kaldet aperturen. Blænden svarer til iris i dit øje og udtrykkes i et såkaldt f-tal. Det siger noget om blændeåbningen. Jo lavere tallet er, jo større er åbningen, og jo mere lys kan nå sensoren. En lav blænde bruges i svagt lys, en høj blænde om dagen med tilstrækkeligt lys. Med blænden kan du også justere dybdeskarpheden. Dele kan være skarpe eller ikke skarpe, f.eks. er baggrunden ikke skarp, mens forgrunden er det.
